Kolding Lærerkreds optræder jævnligt i forskellige medier. Herunder findes korte resumeer af artikler fra den sidste måned.
JydskeVestkysten, 28. april 2012Formand: Uddannelse tabes på gulvet
Formand for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen, peger på nedlæggelser af 4200 stillinger på landsplan som årsag til de mange ansøgninger til ledige lærerstillinger i Kolding Kommune. De vidner om, at det er blevet meget svært at få job som lærer.
Pædagogisk konsulent i Kolding Kommune, Morten Kirk Jensen oplyser, at der i kommunen er nedlagt 100 stillinger sidste år og i alt 150 over de sidste fem år.
Blandt ansøgerne er der både erfarne lærere, der er blevet afskediget, nyuddannede fra sidste år og studerende, der bliver færdige til sommer.
Vi er ved at tabe et par årgange uddannede lærere på gulvet. De kan ende med at skulle finde sig et andet erhverv, mener Anders Petersen.
Jens Bay, skoleleder på Vonsild Skole, mener at uddannelserne forældes i løbet af nogle år, når de ikke anvendes i det dynamiske fag, som lærerfaget er.
Jydske Vestkysten, 24. marts 2012
Lærerne er bekymrede
I et kort referat fra Generalforsamlingen i Kolding Lærerkreds 23. marts citeres formand Anders Petersen for at udtrykke bekymring for den politiske beslutning om at flere af de børn, der tidligere gik i specialskoler nu skal inkluderes i folkeskolens almindelige klasser.
"Problemet er, at der er flere af de børn, der ikke kan inkluderes i den almindelige skole, men det skal vi af økonomiske årsager. Og det er en svær specialopgave, når man har at gøre med børn med en diagnose".
Kølding Lærerkreds ahr igangsat en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne om deres oplevelse af inklusionsopgaven.
Jydske Vestkysten, 13.marts 2012
Uddannelsesudvalg hjælper ikke The Cosmo
Politikerne i uddannelsesudvalget har på sit møde mandag sendt ansøgningebn om støtte til The Cosmo videre til økonomiudvalget med udtalelsen formand Oluf Lykke Nielsen: "Vi har ikke pengene i udvalget, og desuden er vi enige om, at sagen hører hjemme i en diskussion om erhvervsstrategi. Borgmester Jørn Petersen har udtalt , at han er positiv over for støtte til skolen. Kolding Lærerkreds har med henvisning til besparelser på folkeskolen udtalt sig imod støtte.
Jydske Vestkysten, 11. marts 2012
Under overskriften "Lærerformand raser over støtte til privatskole" bringer Jydske Vestkysten et interview med kredsformand Anders Petersen i anledning af uddannelsesudvalgets forestående behandling af en ansøgning fra Kolding Realskole om støtte til den internationale skole The Cosmo, som kører med underskud.
Anders Petersen udtrykker både forundring og skuffelse, hvis uddannelsesudvalget vil se positivt på støtte til en privat international skole, som giver underskud, i en tid, hvor kommunen har beskåret folkeskolen med 150 lærerstillinger.Anders Petersen er ikke enig med borgmesteren i at en international skole er vigtig, idet skolen jo så ville have masser af elever. "Jeg synes, politikerne skal se på, hvad der kan klare sig selv og koncentrere sig om at være driftsherre for folkeskolerne, udtaler Anders Petersen.
Jydske Vestkysten, 16. januar 2012
En gennemgang af sydjydske kommuners kvalitetsrapporter har vist en stigning i antallet af skoleelever per nyere computer - fra 5,7 i skoleåret 2009/10 til 9,7 i skoleåret 2010/11 i Kolding Kommune.
Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen:
" Man følte, at materiellet efterhånden var slidt, for det er det, der sker med IT-udstyr, og det har man også været opmærksom på fra politisk side."
Skolechef i Kolding, Palle Mygenfordt har fra skolerne fået meddelt, at situationen allerede er forbedret efter kommunen har afsat midler til området:
"Der er en erkendelse af, at tallet for skoleåret 2010/11 ikke er tilfredsstillende i et moderne system"
Anders Petersen udtaler:
"Man har været opmærksom på, at det var tid at skifte computere ud, og at dem, man havde, ikke var tidssvarende, men det er jo nogle heftige udgifter i en sparetid, hvor vi har sparket 130 lærerstillinger ud."
TV2 Syd, 7. december 2011
Kolding Lærerkreds og Kolding Kommune har ved de sidste forhandlinger i foråret 2011 indgået en aftale om at overføre 25 timer af lærernes tid til møder til undervisning.
Indslaget indeholder interviews med skoleleder Jørn Jørgensen og lærer Gretha Arntsen, begge Lyshøjskolen samt et længere interview med Anders Petersen, formand i Kolding Lærerkreds.
Se indslaget TVSyd
Kolding Ugeavis, 4. juni 2011
Er skolebestyrelserne sat uden for indflydelse
… Debat
Af Lars Esmann, Påfuglevej 7, 6000 Kolding
Lars Esmann undrer sig over skolebestyrelsernes rolle i forbindelse med høringer, når disse ikke tages alvorligt i byrådet.
I høringen om ”Effektivisering og omstrukturering på specialområdet” modtog Børne- og Ungeforvaltningen 29 besvarelser fra skolebestyrelserne og et fra Kolding Lærerkreds. Af disse var kun én positiv. 11 udtrykte bekymring og 14 tog afstand fra forslaget ligesom Kolding Lærerkreds.
JydskeVestkysten, 31. maj 2011
Formand for Koldings lærere: Nej til elever som lærervikarer
Danmark skaber ikke verdens bedste folkeskole ved at sætte de ældste skoleelever til at være vikarer for de yngste.
Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen erkender at skolernes vikarbudgetter er under pres og beklager at midlerne ikke er tilstrækkelige. De ældste elever kan få en social oplevelse, men de har ingen forudsætninger for at undervise.
”Vi er ved at være derude, hvor det er rent Hexia de Trick. Der er ingen ressourcer, men det pakker vi ind i papir og siger til eleverne i 9. klasse, at de kan gå ned og undervise. Jeg har forståelse for, at skolerne er presset helt i bund i budgettet. Derfor får vi de her mærkelige ordninger. Men det kan ikke passe, at det nærmest bliver et handicap, at man har en læreruddannelse.”
Ugebladet Kommunen, tirsdag d. 24. maj 2011
Denne time er sponseret af…
Lyshøjskolens initiativ med indsamling af midler blandt elevernes forældre og andre sponsorer til at indkøbe bærbare computere til indskolingen omtales i en helsides artikel. Der er allerede indsamlet 142.000 kroner af de 200.000 kroner, der skal bruges til formålet.
Dilemmaet ligger i, at Lyshøjskolen er placeret i et område med såkaldt ressourcestærke familier og således har bedre betingelser end andre skoler i Kolding Kommune. Det får formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen, til at udtale: ”Vi oplever, at i takt med, at folkeskolen bliver beskåret, vi forældre i den bedste mening forsøge at udfylde hullerne. I folkeskolen skal vi give alle et godt or ensartet tilbud, men med en sådan ordning kommer der en skævvridning”.
Skolens ledelse og tillidsrepræsentant udtrykker ligesom formanden for kommunens børneudvalg tilfredshed med ordningen.
Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er enig med lærerkredsens formand: ”Det kan ikke nytte, at en klasse med børn af rige virksomhedsejere har et luksusniveau, andre ikke kan opnå. Det vil skabe en splid, som vil føre til en udhuling af folkeskolen.”
Formanden for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsesudvalg, Dorte Lange, mener at politikerne har ansvaret for, at der ikke udvikles A- og B-skoler ad bagvejen.
Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen vil gerne debattere problemstillingen: ”Jeg falder ikke død om af det, der foregår på Lyshøjskolen. Men det rejser nogle principielle spørgsmål: Er vi på vej mod, at skolerne skal hente finansiering udefra for at kunne tilbyde de nødvendige tiltag?”
DR.dk, P4, 9. maj 2011:
Flere børn mistrives i Kolding
Underretninger om skolebørn, der mistrives i Kolding, er stigende. Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen forklarer det med, at man reagerer hurtigere efter nogle ubehagelige sager rundt om i landet. Børne- og uddannelsesdirektør, Ib Hansen er enig med lærerformanden og er glad for, at lærerne er gode til at indberette. I 2009 var der 145 underretninger stigende til 170 i 2010. Kommunen fik 685 underretninger ad andre kanaler.
JydskeVestkysten, 8. maj 2011:
Pressede lærere løber stærkere
Formand for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen synes stadig, at Kolding Kommune har et godt skolevæsen, men det er under pres. Der er nedlagt 93 stillinger sidste år og 22 i år. Nedskæringerne og lukning af Stepping Skole og nedlæggelse af overbygningen på Dyrehaveskolen fører til højere klassekvotienter, flere elever og ekstra krav til den enkelte lærer. Samtidig er der hos nogle forældre en forventning om, at lærere deltager i aktiviteter arrangeret af forældrene i deres fritid. Presset bliver ikke mindre i det kommende år, hvor der skal inkluderes flere elever med boglige og sociale vanskeligheder. Det kræver efteruddannelse og ressourcer til to-lærerordninger og anden støtte. Skoleleder Niels Danielsen, Brændkjærskolen, oplever ligeledes, at personalet løber stærkere og henviser til beskæringer på 20 procent af personalet i centerklasserne og otte procent i hovedskolen. Der er flere elever på holdene og større krav til den enkelte lærer.


