Kredsen stiller denne side til rådighed for personaleomtaler
Her optages omtaler af personale.
Der kan være tale om jubilæer, pristildelinger, nekrologer og lignende af lokal interesse.
Det forudsættes, at medlemmer indsender indlæg. Kredsen vil ikke af egen drift lave indlæg og forbeholder sig ret til at redigere indlæg.
Indlæg sendes til hoja@dlf.org
Efter længere tids alvorlig sygdom sov vores afholdte kollega Frank Madsen stille ind søndag eftermiddag på Hospice i Vejle.
Frank havde i flere år været syg på grund af kræft, men var erklæret rask, da han blev ansat på Lyshøjskolen for snart 4 år siden.
Frank var en forsigtig mand, så han ville først ansættes som vikar, for lige og se det hele lidt an. I den periode lærte vi Frank at kende som et meget seriøst menneske, der altid var velforberedt til timerne, og derfor var vi da heller ikke i tvivl, da vi spurgte om Frank havde lyst til at blive fastansat.
Herefter gik der nogle stille og rolige år, og når vi ville drille Frank, så kaldte vi ham lidt ironisk for Farlige-Frank. Hvis der var noget Frank ikke var, så var det farlig. Han trivedes i rolige og harmoniske forhold, hvor alt kendte sin plads, og der ikke skete noget overraskende. Det sindige nordjyske fornægtede sig ikke.
Når man kom lidt tæt på Frank og ikke snakkede skole, så viste han sig som en overordentlig lun person, der med sin lidt underspillede facon og det drevne nordjyske, kunne komme med mange underfundige bemærkninger. Efterhånden opdagede vi også hans interesse for musikken og hans særlige evner med en guitar.
I december fik Frank og Kirsten den triste besked, at kræften var brudt ud igen. Siden har Frank været sygemeldt, og der har været mange op- og nedture – perioder med håb og håb, der bristede, men uanset hvordan situationen har været, har Frank haft et fantastisk livsmod. Han arrangerede fællesture til Godset, fisketure med gutterne, langt fra kvinder og børn og med en kølig pils, og for ikke lang tid siden var han i gang med at arrangere en fællestur til Ørkenens Sønner – en fantastisk bekræftelse på hans livsmod.
Livsmodet så vi endnu tydeligere, da han inviterede til 50 års fødselsdag på terrassen en herlig sommerdag og sammen med med en kammerat fra Nordjylland gennemførte ½ times show med nordjyske viser og en masse sjov snak ind i mellem. Her så vi en helt anden side af Frank – den morsomme, fortælleren og musikeren, som med underfundige skrøner og fortællinger fra det virkelige liv tilsat herlig musik, tryllebandt os alle, og i en kort stund fik os til at glemme alt om den alvorlige situation. Under det lange sygdomsforløb har både Frank og Kirsten været meget åbne om den alvorlige situation. Det har været helt fantastisk, og gjort det meget nemmere for os alle at snakke om sygdommen. Det aftvinger meget stor respekt.
Guitaren hænger nu på væggen derhjemme, og der vil ikke mere blive sunget nordjyske viser i Sdr. Stenderup. En dygtig musiker og afholdt kollega er død.
I denne svære tid går vores tanker først og fremmest til Kirsten og ikke mindst de 2 børn Jacob og Stine.
Æret være Franks minde.
Ledelse og personale
Lyshøjskolen
Kolding
(Indlæg modtaget 7. september 2011)
