Foruden aftaler om kurser, transporttid med videre som de fremgår af den lokale arbejdstidsaftale er nedenstående udsendt fra forvaltningen.
Kursus - læsevejleder og liniefag
Liniefagskursus i natur&teknik og geografi:
Dergives tjenstefrihed med løn i 4 dage i forbindelse med udarbejdelse af større opgave i februar måned 2008.
Den nærmere placering af dagene aftales mellem den enkelte kursist og skoleledelsen.
19. dec. 2007
Lars Stagaard
Læsevejlederkursus
På baggrund af de forskellige drøftelse vedrørende læsevejlederkurset har vi aftalt følgende med Kolding Lærerkreds :
- Det 2. modul rykkes således, at deadline for aflevering af opgave rykkes til den 31. august.
- Eksamen for 2. modul flyttes på visse betingelser til september/oktober.
- Eksamen for 3. modul flyttes til foråret maj/juni 2009. Kursusdage aftales senere.
- Der give tjenestefri i en uge ved hver eksamen (tilhørende opgaveskrivning). I praksis betyder det, at aktivitetsplanen bliver stående på de ovennævnte dage, og at kursisterne frigøres for det planlagte arbejde på skolen.
- Kolding Lærerkreds og Kolding kommune genforhandler i forbindelse med lokale arbejdstidsforhandlinger aftale for kursusdeltagelsen i skoleåret 2008/09.
Ovennævnte vilkår er der allerede tidligere mundtligt orienteret om. Denne skrivelse skal blot betragtes som en understregning af det allerede meddelte.
Ønskerne, der tidligere er fremsat, er imødekommet i så stor udstrækning som det har været rimeligt og muligt. Eksamen, herunder karaktergivning er fastlagt i en bekendtgørelse og kan derfor ikke ændres. Ligeledes kan der ikke gives flere timer i indeværende skoleår, men ved at rokere på terminen for eksamen gives der en vis lettelse i dette skoleår. Den enkelte kursist bestemmer naturligvis selv, om ugen til opgaveskrivning ligger i foråret 2008 eller i efteråret 2008 –dvs. i det nye skoleår.
Ordningen omfatter naturligvis kun de kursister, der går til eksamen.
Venlig hilsen
Palle Mygenfordt
Skolechef



