Din lønseddel har fået nyt udseende
Lønberegning er fra 1. januar 2012 overgået til firmaet Silkeborg Løn.Derfor har din lønseddel fået et nyt udseende.
Det er fortsat meget vigtigt, at du læser din lønseddel og kontrollerer, at din løn er korrekt beregnet.
Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at lønudbetalingen er korrekt. Men du har også en pligt til at sikre dig, at du ikke modtager uberettiget løn.
Du har naturligvis en kontant interesse i ikke at få for lidt i løn.
Men for megen udbetalt løn kan kræves tilbagebetalt. Det kan blive en dyr affære, hvis man uberettiget har modtaget et større tillæg i mange måneder.
Den første lønseddel i dette år er ledsaget af en vejledning, som kan hjælpe dig til at læse lønsedlen.
Få eventuelt assistance fra din tillidsrepræsentant!
Særligt nyansatte og månedslønnede vikarer skal være opmærksomme på at undervisningtillæg og A08-tillæg er korrekte!


