Kolding Lærerkreds 29. marts 2012
Huskeseddel ved overgang til tjenestemandspension
Når du har besluttet dig til at gå på pension / efterløn skal du være opmærksom på følgende.
• Du har tre måneders opsigelsesvarsel til den første i en måned.
• Man søger om at fratræde sin stilling tjenstligt altså gennem skolelederen til forvaltningen/BUF-direktøren.
• Tjenestemanden modtager svar tilbage fra BUF.
• Samtidig eller lige efter modtages et skema fra løn og personale afdelingen angående pensionsindplaceringen. Skal sendes tilbage.
• Manglende afholdt ferie udbetales. Husk det skal ske inden et halvt år efter du har forladt arbejdsmarkedet. Ved efterløn aftales ferieafviklingen med A-kassen
• Ved overgang til efterløn husk at informere og sende de relevante oplysninger til A-kassen (A-kassen har deres egne sagsbehandlere).
Herudover skal følgende nævnes:
• Kredsen yder rådgivning angående pension og beregning af pension m.v. Ret henvendelse til kredskontoret ved Preben Zabel
• Husk du kan i dag ved hjælp af en PIN-kode kan gå ind på www.tjenestemandspension.dk og se din optjente pension på et givet tidspunkt. PIN-koden kan bestilles samme sted.
• Kredsen rådgiver ikke om skatteforhold. Rådgivning angående seniorfradrag rettes til Skat
(Listen er ikke udtømmende)
Vigtigt.
Vi har modtaget nye oplysninger angående trinindplacering. Der skal dog tages forbehold.
Følgende vil dog formentlig gøre sig gældende:
I perioden fra 01.04.2012 til 30.09.2012 vil tjenestemænd på løntrin 42,43,44 og 45, gå på pension et skalatrin højere. Tjenestemænd på trin 46 og 47 vil gå på pension efter det tilsvarende skalatrin.
Tjenestemænd på løntrin 48 og opefter vil blive pensioneret fra et skalatrin lavere.
I perioden fra 01.10.2012 til 31.03.2013 vil der nok kun ske mindre ændringer. Vides til september.
Børnehaveklasseledere som er tjenestemænd på trin 35 vil blive pensioneret fra skalatrin 37 i først nævnte periode og formentlig ligeledes fra skalatrin 37 i sidstnævnte periode.
Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Kredsen.


