Formandens sommerferiehilsen

20141218 Logo Kreds111 02

Kære kolleger

Sommerferien er lige rundt om hjørnet og som det ser ud lige nu, er der endelig mulighed for at tage ud og rejse uden en masse restriktioner og begrænsninger i rejsedestinationerne.

Sidste år ved denne tid, var jeg så modig at forudsige, at vi da var på vej ind i en tid, hvor normaliteten ville vende tilbage. Jeg tog desværre fejl, da krigen i Ukraine ikke var i krystalkuglen på det tidspunkt. Ud over den åbenlyse tragedie for den ukrainske befolkning, har det også betydet, at I lærere og børnehaveklasseledere igen stod med en kompleks og uforudsigelig opgave, og endnu en gang var I på pletten.

I har igen løst en kæmpestor opgave på flotteste vis. Jeg vil i år afstå fra at komme med forudsigelser om det kommende skoleår, men vil i stedet for konkludere, at det snart tid til, at I alle kan holde en yderst velfortjent sommerferie.

Så på Kolding Lærerkreds’ vegne vil jeg ønske dig og dine nærmeste en rigtig god og velfortjent sommerferie.

 

Mange hilsner

KOLDING LÆRERKREDS

Ravi Willesen

Kredsformand

Emner

Målgruppe